Foreningen og samarbejdspartnere

FORENINGEN

Initiativtagerne til Fejø Freedom Festival har i fire år taget tilløb til festivals grundlæggelse ved at eksperimentere med mindre kultur- og kunstformater. Vi har testet  en-dags-festivalen Freedom Tour, mindre filmworkshops for børn, forfatterarrangementer mv. Den organisatoriske ramme bag festivalen er Foreningen Fejø Freedom Festival hvis formål det er at præsentere kunst og kultur af høj kvalitet på Fejø og selvfølgelig afholde festivalen. I bestyrelsen bag festivalen sidder repræsentanter for:

Fejø Film Festival, der siden 2021 har præsenteret aktuelle danske film over tre dage og siden udvidet med et børnfilmprogram. Festivalen tiltrækker årligt 400 gæster. På Fejø Freedom Festival indgår filmfestivalen især i arbejdet med generel produktion, finansiering og kuratering af børne- og filmprogrammet.   

Ro Naturcamp er Fejøs velbesøgte campingplads med fokus på kultur, bæredygtighed, natur og kvalitet. Ro Naturcamp er centrum for Fejø Freedom Festivalens scener, overnatning, bespisning og lir.  

Foreningen Cap30 er kulturforeningen, der driver Danmarks mindste spillested af samme navn i Kødbyen i København og laver landsdækkende kunst- og kulturprojekter. Foreningen bidrager til festivalen med produktionskræfter, frivillige og booking af musik- og kunstprogrammet.  


SAMARBEJDSPARTNERE

Fejø Freedom Festival entrerer med en række lokale, nationale og internationale samarbejdspartnere for at kunne præsentere en helstøbt festival for publikum, kunstnere og lokale. 

Program
Cinemateket og Det Danske Filminstitut bistår med finansiering og kuratering til filmprogrammet

Live Halland (S) og Riksscenen (NO) to musikorganisationer og scener der samarbejdes med for at præsentere ny nordiske navne på festivalen.  

Under Solen Festival, en lille søsterfestival i Rold Skov. Samarbejder med festivalen om Art Yards besøg i Danmark.